Teoriprøve i København eller Frederikssund

Dørene lukker, når prøven går i gang og det er derfor vigtigt at du kommer til tiden. Hvis du kommer for sent, skal du til en ny prøve og betale nyt gebyr.

Prøven foregår på samme måde, som du har været vant til fra de evaluerende prøver i køreskolen.

Du får 2 prøvebilleder der ikke tæller med i bedømmelsen, men så ved du, hvordan det kommer til at foregå.
Så kommer der 25 rigtige billeder.
Der må højst være fejl i 5 billeder.
Prøven varer ca. 30 min.

Umiddelbart efter at prøven er rettet får du resultatet med angivelse af, hvilke billeder du evt. havde fejl i.